Filler mærker, fordele og ulemper

Alt, du skal vide om filler mærker deres fordele og ulemper

Hvad skal du vælge, og hvorfor?

Fillers er blevet en populær behandling, der giver dig mulighed for at forbedre dit udseende uden kirurgiske indgreb. Fillers kan bruges til at genskabe volumen, reducere fine linjer og forbedre hudens tekstur. Men hvilke mærker findes der, og hvad er deres særlige egenskaber?

Vi giver dig her en grundig gennemgang af de mest anvendte fillers, deres fordele, ulemper og anvendelsesområder.

For mere detaljeret information om filler-behandlinger, kan du læse videre på vores behandlingsside for fillers.

De mest populære filler mærker

Fordele, ulemper og anvendelsesområder

1. Restylane

Restylane er en klassiker inden for fillers og kendt for sin alsidighed. Den er især populær til at skabe struktur og volumen i ansigtet.

  • Fordele: Lang holdbarhed og god til at skabe markante forbedringer i volumener og konturer.
  • Ulemper: Kan føles lidt fast ved berøring, især i overfladiske områder.
  • Anvendelsesområder: Alt efter hvilket område, du ønsker behandlet fås Restylane i forskellige varianter. Restylane kan derfor anvendes til alt fra læber, kinder, næse til hage.

Restylane giver dig mulighed for at opnå et mere struktureret og defineret udtryk, som holder i op til 12 måneder.


 

2. Juvederm

Juvederm er kendt for sin bløde konsistens og naturlige resultater, hvilket gør den særligt velegnet til dem, der ønsker en diskret forbedring.

  • Fordele: Lang holdbarhed på op til 24 måneder.
  • Ulemper: Juvederm kan give mere hævelse i det behandlede område i tiden efter behandlingen. 
  • Anvendelsesområder: Produktet kan anvendes på forskellige områder i ansigtet, herunder nasolabiale furer, kæbelinje og læber. 

Juvederm er ideel til dig, der ønsker en blød finish og en hurtig helingstid med lang holdbarhed sammenlignet med mange andre fillermærker. 


 

3. Ejal 40

Ejal 40 er en hudforbedrende filler, der er designet til at booste hudens elasticitet og fugtniveau fremfor at tilføre volumen.

  • Fordele: Giver huden en forbedret glød og elasticitet.
  • Ulemper: Ikke egnet til at skabe fylde.
  • Anvendelsesområder: Hele ansigtet, hals og dekolletage.

Ejal 40 er ideel til dig, der ønsker en behandling, der fokuserer på at forynge og forbedre hudens kvalitet.


 

4. Belotero

Belotero er velegnet til behandling af fine linjer og sensitiv hud samt til at skabe/fremhæve naturlige ansigtstræk og skabe volumen. Belotero er kendt for sine jævne og naturlige resultater.

  • Fordele: Belotero er et mærke med forskellige typer af produkter, som målrettes forskellige områder i ansigtet. 
  • Ulemper: Kortere holdbarhed sammenlignet med andre fillers (typisk 6-12 måneder).
  • Anvendelsesområder: Grundet de forskellige varianter af produktet, er Belotero alsidigt og kan anvendes til alt fra små, fine linjer omkring læberne til at skabe mere fylde og markering ved kindbenene og volumen i læberne. 

Belotero er perfekt til små forbedringer og detaljerede behandlinger. Den giver dig et subtilt og naturligt udtryk .

Hvordan vælger du den rette filler?

Det kan være svært at navigere i de forskellige muligheder, men valget afhænger af, hvad du ønsker at opnå. Her er nogle overvejelser, der kan hjælpe dig:

  • Ønsker du volumen? Restylane eller Juvederm kan være ideelle, hvis du ønsker at tilføje fylde til læber, kinder eller hage.
  • Har du fine linjer? Belotero er perfekt til behandling af mindre områder og fine linjer omkring øjne og mund samt skabe mere volumen og markering ved læber og kindben. 
  • Vil du forbedre hudens kvalitet? Ejal 40 og skinboosters som Profhilo og Vitaran er fremragende valg for at genskabe elasticiteten og fugten i huden.

Book en gratis konsultation

Er du nysgerrig på, hvad fillers kan gøre for dig? Vi tilbyder en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi sammen gennemgår dine behov og mål. Her kan vi skræddersy en plan, der passer til dig og din hud. Du behøver ikke at vide på forhånd hvilket mærke du vil bruge, det vil vi vurdere ud fra dine ønsker til behandlingen.

DEL GERNE DETTE INDLÆG