Laser hårfjerning med PCOS og hormonelle tilstande

Pcos, hormonelle tilstande

Hvad hvis jeg har PCOS, endometriose eller andre hormonelle tilstande?

Tilstande, som skaber hormonel ubalance kan have en effekt på dit behandlingsforløb, når det kommer til permanent hårfjerning med diode laser. Hormonelle tilstande såsom PCOS og endometriose kan give øget hårvækst, hvilket kan have betydning for, hvilken effekt du får ved behandling med laser. 

Hvad er PCOS?

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en tilstand, hvor æggestokkenes funktion er påvirket.

Polycystiske æggestokke betyder, at æggestokkene er forstørrede og prægede af mange små ægblærer (follikler).

Omkring 65% af kvinder med PCOS er overvægtige, hvilket kan være med til at forværre tilstanden. Derudover er PCOS ledsaget af hormonforstyrrelser, som kan medføre øget hårvækst på områder af kroppen og ansigtet, som det ellers normalt ses hos mænd samt uren hud/akne , som er en hyppig tilstand hos unge, men som forværres ved PCOS. Dette skyldes, et forhøjet niveau af det det mandlige kønshormon. Øget hårvækst rammer cirka 70% af kvinder med PCOS.

Mange af disse kvinder er især generet af uønsket hårvækst i ansigtet, for eksempel på overlæben, hagepartiet og tindingerne. Andre kan have øget behåring omkring brystvorterne, mellem brysterne, på indersiden af lårene og fra kønsbenet op til navlen.

Ved behandling med diode laser kan vi holde hårvæksten nede, men hormonelle tilstande kan betyde, at du skal have behandlinger årligt (efter behov) og at du måske aldrig bliver helt hårfri. 

En af vores kollegaer i LuminaLux har PCOS-diagnosen og har haft stor glæde af behandling med diode laser. Hun er ikke sluppet helt af med hårene, men hun har væsentligt færre hår og kan nøjes med 2-3 behandlinger om året. Derudover fortæller hun:

“Inden laserbehandling skulle jeg barbere mine armene hver 2.-3. dag og på trods af, at jeg barberede oplevede jeg have grove, mørke stikkende hår dagen efter barbering. Efter at have fået laserbehandling gror hårene først ud 5-6 dage efter barbering og det er nu finere og lysere hår end tidligere. Jeg har også LANGT færre hår. Både på armene, på benene og i ansigtet, hvor jeg ellers havde skægstubbe og var nødt til at vokse for at undgå grove og mørke hår. I dag har jeg meget få, fine og lyse hår i ansigtet og hårvæksten på hele min krop kan jeg holde nede med få behandlinger om året. Hårene i mine armhuler er HELT væk og det samme gælder intimområdet og bikinilinjen. Og jeg har ikke længere fuldskæg! Mine bakkenbarter findes ikke længere!”

“Laserbehandling er det bedste, jeg har gjort for mig selv på selvforkælelses-fronten. Det har virkelig øget min selvtillid og selvværd – specielt om sommeren, hvor jeg nu kan gå i kjoler og bikini uden at være bevidst om hårstubbe på mine ben, bikinilinje og resten af kroppen”

 

Du kan også booke en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores specialuddannede sygeplejersker, som vil gennemgå behandlingen og sikre sig, at du er egnet til at få permanent hårfjerning med laser. Book en gratis konsultation eller kontakt os 

DEL GERNE DETTE INDLÆG