Sommerklar og : Sådan får du glat og hårfri hud 

Sommerklar med permanent hårfjerning Hårfri og glat hud

Vil være sommerklar og have hårfri og glat hud? Uden barberinger?

Er du en af de rejselystne, som har bestilt din næste rejse? Eller glæder du dig til at nyde den danske sommer, når den for alvor bliver skudt i gang om et par måneder? Og måske føler du dig ikke helt klar til sommerkjolen, bikinien eller den bare overkrop på stranden? 

Sommeren overrasker os altid – og nogle gange kommer den før vi er klar. For mange betyder en hårfri krop, at de kommer et skridt tættere på en sommerklar krop. 

Der er mange måder at komme af med hårene, fx gennem barbering. Ulempen ved barbering er, at det tager lang tid, giver indgroede hår og røde knopper og at du efter meget kort tid skal igennem hele møllen igen… 

Barbering er nok den mest udbredte metode til hårfjerning – specielt, hvis man medregner mænds daglige barberinger i ansigtet. For langt de fleste mennesker er denne metode den første hårfjerningsmetode, de stifter bekendtskab med. Det er nemt, lige til og kræver bare en skraber – eller gør det? 

Hvis du kaster dig ud i at barbere dine ben, bikinilinje eller andre områder af kroppen, anbefales det bestemt, at du bruger mere end bare en skraber. Du kan med fordel følge nedenstående trin, hvis du vælger barbering: 

     

      • Blødgør huden med et varmt bad: Hvis du barberer dig uden at have blødgjort huden først, risikerer du at få smårifter, da barbering er hårdt for huden. Det varme bad får desuden hårene til at rejse sig på huden, hvilket bidrager til en god/tæt barbering. 

      • Hold huden fri for bakterier: Da huden nemt får smårifter ved barbering, hvor bakterierne kan stortrives. Sørg derfor for at vaske dig med en god bodywash inden barbering. 

      • Rens huden i dybden: Du kan med fordel anvende en god bodyscrub inden barbering. På denne måde renser du huden i dybden samtidig med, at du fjerner døde hudceller samt urenheder i hudens porer. Dette hjælper dig til at få en tættere barbering hvor risikoen for smårifter er mindre, da skraberen nemmer glider over en glat og ren hud. 

      • Plej din hud efter barbering: Til sidst er det vigtigt, at du plejer din hud godt efter barbering, fx med en god parfumeri fugtighedscreme, for at undgå irriteret hud og evt. skægpest. 

    En anden mulighed for hårfjerning er et fjerne hårene fra roden. Dette kan gøres med voks eller epilering. Disse metoder er et godt alternativ til barbering, da du her slipper for at barbere dig flere gange om ugen eller endda hver dag. Voksning eller epilering fjerner hårene fra roden og efterlader huden hårfri og blød i længere tid. Disse metoder kan til gengæld være smertefulde. 

    Hårfjerning ved voksning er ikke nemt at gøre derhjemme og det kan være dyrt at få gjort i en kosmetisk klinik. Derudover er der ulemper i voksning og epilering bl.a., da du kan risikere at få røde knopper i nogle dage efter voksning eller epilering og du slipper heller ikke for indgroede hår. Hårene skal desuden have en vis længde inden det er muligt at fjerne hårene, da det eller ikke kan lade sig gøre at rive dem op. Du kan altså risikere at gå rundt med uønsket hår i flere dage, inden du kan få ny behandling. 

    Et lille tip til at få bedre muligheder for at undgå indgroede hår og røde knopper er, at undgå meget stramt tøj i nogle dage efter hårfjerning. Du kan derudover eksfoliere din hud for at fjerne snavs, døde hudceller og talg. Eksfoliering kan eksempelvis gøres med en god bodyscrub. 

    Bliv hårfri med permanent hårfjerning med laser 

    Ingen af de nævnte muligheder hjælper dig altså med at blive hårfri langvarigt og undgå røde knopper, indgroede hår og usikkerheden omkring dette. 

    Oplever du udfordringer med indgroede hår og røde knopper og har du svært ved at komme dem til livs, kan du overveje om permanent hårfjerning med laser er løsningen. Ved permanent hårfjerning med laser destrueres hårsækkene på alle hår i den aktive fase og på den måde sikres det, at hårsækken ikke kan producere nye hår. 

    Som overskriften antyder er hårfjerning med laser en mere permanent løsning, hvor hårvækst reduceres betydeligt. Så vil du slippe for barbering, voksning, epilering, indgroede hår eller røde knopper og vil du være klar til at du til enhver tid kan flashe dine glatte ben, er permanent hårfjerning med laser den bedste løsning. 

    Vi anbefaler et forløb på mellem 6-10 behandlinger for at opnå det bedst mulige resultat. Men hvis du allerede starter dit forløb nu, vil du allerede i løbet af et par behandlinger (og inden sommeren skydes i gang) kunne se resultater. Resultaterne vil vise sig i, at du har langt færre hår og der kan gå længere tid mellem barberinger. 

    Book en gratis konsultation og få mere at vide

    Har vi vækket din interesse for en hårfri sommer? Book en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores specialuddannede sygeplejersker og hør mere om behandlingen.

    DEL GERNE DETTE INDLÆG