Hjemme-maskine til hårfjerning vs Professionel Diode Laser 

maskine til hårfjerning

Hjemme-maskine til hårfjerning vs professionel diode laser, fordele og ulemper

Fjerning af uønsket hårvækst kan være krævende – specielt om sommeren, hvor de fleste af os kan fristes til at hoppe i bikinien eller badeshortsene. Med alt fra barbering, epilering og voks til hårfjerningscremer og hjemme-IPL-maskiner til hårfjerning; ja, du har nok efterhånden prøvet det meste, kan det være svært at vide, hvordan du bedst slipper af med de uønskede hår. 

Udover de “traditionelle” hårfjerningsmetoder, som fortsat er på markedet, er der de senere år kommet forskellige hjemmemaskiner på markedet, som fjerner hår via IPL-metoden. Men hvor effektivt er det egentligt? Hvad er din bedste mulighed for at blive hårfri – og samtidig undgå gener fra barbering, epilering mv.? 

Læs med videre i bloggen her og få svar på, fordele og ulemper på hhv. hjemmemaskinen og den professionelle diode laser. 

Teknologien  

De fleste maskiner til hjemmebrug til hårfjerning anvender teknologien Intens Pulserende Lys (IPL) . Denne teknologi adskiller sig, da IPL anvender et spektrum af lys og er ikke målrettet de specifikke hårsække og energien fra varmen frigives til hele det behandlede område, mens Diode Laseren er mere målrettet pigmentet i hårsækkene. 

Hjemmemaskerne til hårfjerning rammer det behandlede område med en bredspektret lysenergi lige under hudens overflade, som er målrettet melanin, der giver hårsækkene deres pigment. Når hårsækken rammes af lysenergien beskadiges denne og fremtidig hårvækst forhindres. Fordi IPL målretter melanin i hårsækkene ved bredspektret lysenergi, er der risiko for at beskadige huden omkring disse – specielt ved personer med solbrun eller mørkere hud. Med andre ord, virker denne form for hårfjerning bedst for personer med meget lys hud og mørke hår. 

Den professionelle Diode Laser er mere målrettet melaninen i hårsækkene og har en længere bølgelængde end hjemmemaskinen, hvilket begrænser den omkringliggende huds absorbering af energien fra laseren. Dette minimerer risikoen for at beskadige huden og behandlingen er derfor både optimal for personer med lys samt personer med mørkere hud. Den professionelle Diode Laser er derudover udstyret med en kølende teknologi, som gør behandlingen mere eller mindre smertefri samt beskytter huden mod skader. 

På baggrund af teknologien alene, vil den professionelle Diode Laser være det klart bedste valg, hvis valget stod mellem denne og en hjemmemaskine. Dette skyldes, at Diode Laserens teknologi er stærkere end hjemmemaskinen samtidig med at denne er mere målrettet hårsækkene, som sikrer mindre risiko for at beskadige huden. 

Pris 

Når man kigger på prisen på en hjemmemaskine sammenlignet med prisen på en behandling i en klinik med professionel Diode Laser, kan man nemt blive fristet til at tænke, at det vil være billigere, at købe en hjemmemaskine. 

Men når man undersøger det nærmere, bliver det hurtigt klart, at en hjemmemaskine på længere sigt, kan blive meget dyrere end hvis du får lavet dine behandlinger ved en klinik. Dette skyldes, at hjemmemaskinen har et begrænset antal “skud”, hvilket betyder, at du kan foretage et begrænset antal behandlinger med denne før du er nødt til at købe en ny “patron” eller i nogle tilfælde er du nødt til at købe en ny maskine. 

Ved behandling hos en professionel klinik vil du opleve, at prisen er højere til en start, men denne behandlingsform kræver færre behandlinger og kan derfor være en bedre langsigtet investering, da du også mindsker risikoen for at beskadige huden og de efterfølgende skader, der skal behandles. 

Effektivitet 

For de fleste hjemme-maskiner gælder det, at de kun kan behandle små områder af gangen. Det kan derfor være meget tidskrævende og kan endda kræve flere sessioner at behandle bare et enkelt område – alt afhængigt af hvor lang batteri-tiden er på maskinen. 

Hvis du vælger at anvende hjemmemaskinen og udføre behandle på dig selv kan det desuden være svært at behandle nogle områder grundigt. Fx baglår, ryg samt andre områder på kroppen, der kan være svære at se eller nå. Du kan måske også fristes til at tage flere pauser, som gør, at du glemmer hvor langt du er og hvilke områder du mangler, hvilket kan føre til, at nogle områder efterlades ubehandlet eller at du kommer til at få forbrændinger, fordi du behandler det samme område to gange. 

I modsætning til hjemme-maskiner har professionelle laser-maskine såsom diodelaseren flere “hoveder”, som kan anvendes til forskellige områder på kroppen. Man kan derfor vælge et større hovede til at behandle fx ryggen, mens man kan anvende et mindre hovede til at behandle mindre områder såsom ansigtet. 

Derudover har diodelaseren et kølende element, som gør behandlingen næsten smertefri og din behandler har mulighed for at justere indstillingerne, så det passer bedre til den enkelte person. Dette gør alt sammen, at behandlingen mere effektiv og forbedrer oplevelsen – og du får behandlet alle områder, også dem du ikke selv kan nå. Med den professionelle diode laser kan du altså opnå mere effektive resultater på større områder samtidig med, at din oplevelse af permanent hårfjerning bliver bedre. 

Så hvad er konklusionen? 

Selvom hjemme-maskinen kan virke til at være det “bedste” valg, fordi den ofte er billigere end professionel permanent hårfjerning, er dette ikke tilfældet. Som tidligere nævnt kan denne løsning ende med at være dyrere, da den har et begrænset antal skud. Derudover sikrer du, at du med en professionel behandling med diodelaser, får en grundigere behandling, da din behandler nemmere kan se alle de områder, du ønsker behandler og der vil derfor ikke være pletter, som er blevet misset. 

Derudover er diodelaseren mere sikker ift. risikoen for forbrændninger, pigmentforandringer osv. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at hjemme-maskinen IKKE er en laser, men IPL, hvorimod fx diode laseren er en lasermaskine til professionelt brug. 

Book tid 

Hos LuminaLux er alle vores behandlere specialuddannede sygeplejersker. Du er derfor altid i gode hænder hos erfarne fagpersoner. Vil du høre om dine muligheder, kan du booke tid til din behandling eller en uforpligtende snak med vores team af kompetente sygeplejersker, som altid er klar til at hjælpe dig. Kontakt os på telefonnummer 30 14 20 29 eller mail kontakt@luminalux.dk eller book tid til en gratis, uforpligtende snak.

DEL GERNE DETTE INDLÆG